Årets Bjesk
konkurrencen afholdes lørdag d. 6. august kl. 11-15 i teltet Skibet på Den Grønne Plads.
Årets Bjesk 2022
Som bekendt måtte Hirtshals Fiskefestival aflyses i 2021 grundet Covid-19, hvorfor Årets Bjesk 2022 blev til på en lidt utraditionel måde.
I sommeren 2021 eksperimenterede personalet på Hirtshals Museum med forskellige opskrifter til den nye årsbjesk, og i løbet af sommeren smagte mange af museets gæster på de forskellige typer bjesk og afgav deres stemme på en vinderbjesk.
Årets Bjesk 2022 kom således til at bestå af porse, røllike og klitrose, og denne bjesk blev således sendt til de konkurrerende restaurationer, der deltog i konkurrencen om Årets Sild samme efterår.
Årets Bjesk 2022 blev frigivet på Hirtshals Museum ved årsskiftet 2021/2022, hvor ligeledes den der til hørende Årets Sild kom i handlen.
Stolte traditioner
I Hirtshals har der gennem mange år været stolte traditioner omkring bjesken.
Rigtig populært blev det med hjemmesygeplejerske Signe Hansen, som kom til Hirtshals ved årsskiftet 1932/33. Signe lavede mange forskellige bjesker, hvori der indgik klitplanter, som hun samlede på Hirtshals-egnen. Senere blev Signe Hansens traditioner omkring bjesken videreført på Hirtshals Museum af daværende leder Hugo Nielsen. Det var ligeledes ham, der begyndte at lave en årsbjesk fra museet hvert år fra starten af 1990’erne. Siden dengang har museets personale stået for at komponere ”Årets Bjesk”, men i dag bliver ”Årets Bjesk” altså fundet og kåret i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival, der altid finder sted den første weekend i august.
Sild og Bjesk – et makkerpar
Ved at lave en konkurrence og en officiel kåring af Årets Bjesk, er det håbet, at vi får endnu større opmærksomhed på både ”Årets Bjesk” og ”Årets Sild”.
Kåringerne af ”Årets Bjesk” og ”Årets Sild” sker forskudt. Således kåres Årets Bjesk for det kommende år i august i forbindelse med ”Hirtshals Fiskefestival”. På den måde får sildelage-marinørerne (fra forskellige restauranter fra hele landet) nogle smagsnoter at afstemme deres marinade efter, når de i foråret går i gang med at kreere deres bud på den bedste sildemarinade. ”Årets Sild” kåres hvert år i april/maj ved et større arrangement på Nordsøen Oceanarium, og fra dette tidspunkt bliver ”Årets Bjesk” ligeledes frigivet til salg fra laboratoriet på Hirtshals Museum.
Partner Hirtshals Museum
Med tiden kom folk fra nær og fjern og ville have råd og vejledning i forhold til indsamling af planter og bjeskbrygning, og samtidig kunne man få forvandlet en flaske Brøndums Snaps til en af Signes mange typer bjesk. Det kunne man få gjort hjemme hos Signe uden beregning.
Hugo Nielsen, som var den første leder af Hirtshals Museum og inden da fiskeskipper, og Signe havde kendt hinanden gennem flere år, og de interesserede sig begge for bjeskbrygning. Sammen udviklede de nye opskrifter, og i 1981 åbnede Hirtshals Museum en udstilling om ”Signes klitbjesker”. Ved åbningen forærede Signe sin opskriftsbog til museet med opskrifterne på 66 af hendes bjeskblandinger. Opskrifterne kan man se i den bog, som blev udgivet fra Hirtshals Museum i 2001 med daværende leder Christian Hansen som forfatter. Den har titlen – blade fra Signe Hansens bjeskbog…
Efter at nogle TV-folk i 1982 lavede dokumentaren ”Signe og Bjesken”, var der endnu flere – både private folk og virksomheder rundt omkring i hele landet, som ville have lavet bjesk hos Signe. Hun havde meget svært ved at sige nej til folk, og derfor trådte lokale venner som fx Hugo Nielsen til og hjalp til med at samle planter til Signes bjesk. Hendes bentøj kunne nemlig ikke længere holde til de samme lange ture efter planterne som tidligere.
Efter Signes død i 1985 blev Signes skænk og karafler foræret til Hirtshals Museum og Hugo fortsatte i Signes ånd som Danmarks førende bjeskbrygger med at forvandle de flasker Brøndums Snaps, som gæsterne medbragte til Hirtshals Museum, til en af de mange slags bjesk, som Signe havde udviklet og der var også nogle stykker af hans egen opskrift.
Ud over udstillingen herinde samt laboratoriet i køkkenet blev der i haven også indrettet en ”bjeskhave”, hvor man hele året kan se de forskellige planter, som er anvendelige til bjeskbrygning.
På Hirtshals Museum kan man stadig i dag få lavet bjesk, det er inkl. i prisen, når man har betalt for en entrebillet, som koster 30 kr. Der bliver af og til også afholdt bjesk foredrag på museet i løbet af året. I juli måned har det gennem mange år været en ugentlig begivenhed med Bjeskinfo som et led i sommerens haveaktiviteter, og ellers bliver det holdt et par gange om året som aftenarrangement – som regel i foråret med en lille forpremiere på den nye Årets Bjesk og et i november måned om julebjesken, som er lidt speciel i forhold til klitbjeskerne.
Partner Arcus
Det ideelle gastronomiske makkerskab mellem akvavit og fisk
Fisk skal svømme, og det gør de naturligt i vand. Men gastronomisk set svømmer fisk bedst i akvavit eller bjesk, og gerne serveret med øl. Akvavit er dansk som Harald Blåtand og Holger Danske og egner sig fortrinligt som ledsager til såvel frisk som tilberedt fisk. Derfor er det helt naturligt at man ofte hører ordene ved et veldækket fiskebord: ”Lad fisken svømme” – hvilket betyder lad os skåle i akvavit og sende fisken videre fra munden til maven.
”Bjesk eller akvavit passer smagsmæssigt rigtig godt med fisk. Fx er fiskens ofte diskrete, sødlige havsmag ideel sammen med den sødme, der findes i eftersmagen på en veldestilleret akvavit, som har en diskret sødlig smag af anis. Dertil kommer at de krydderier som findes i akvavitten, dild, kommen, anis, rav, citronskal for blot at nævne nogle få, er ofte de samme ingredienser, som anvendes under tilberedningen af fisk. Der er således tale om et helt naturligt makkerskab mellem ingredienserne i tilberedt fisk og akvavit – ja de er naturligt i familie med hinanden. Dertil kommer at fisk fra Hirtshals lokalt er næsten naboer med Aalborg Akvavit, som bliver fremstillet i Aalborg. Nogle taler om smagen af Nordjylland,” fortæller Lars Kragelund.
Nip og smag
Der hersker mange sejlivede myter omkring måden at drikke akvavit på, men Lars Kragelund, fastslår, at det altid er tilladt at nippe og tage sig god tid til at smage: ”Det er helt OK at nippe til og nyde sin akvavit, så man får alle smagsnuancerne med. Med sin høje alkoholstyrke folder en akvavit sig helt naturligt ud i mundhulens 32° varme. En god akvavit er lige så kompleks som en whisky og skal nydes i alle sine nuancer. Ved at indtage akvavitten i små mængder, frigøres aromastofferne fra alkoholen og giver den fulde nydelse – både hvis man drikker akvavitten alene, og sammen med mad. Denne måde at indtage akvavitten på forlænger også nydelsen af akvavitten hen over den enkelte ret.”
Akvavit må gerne indtages sammen med mad..
Lars går også op i den samlede måltidsoplevelse, og fortæller at denne højnes ved at indtage akvavit sammen med mad – såvel gastronomisk som socialt. ”Den oplevelse man får, når man drikker akvavit sammen med mad, er, især hvis man tygger maden først og efterfølgende drikker akvavit til, ofte en eksplosion af aromastoffer – et samspil af aromastoffer fra såvel akvavit som mad. Dertil kommer den sociale stemning, der opstår, når der kommer go’ mad og drikke på bordet,” fortæller Lars.
